Urban & Landscape
Architecture

Nyt fra LYTT

Følg med i hvad der sker hos LYTT. Nyt om sager, artikler og personer, og hvad medierne skriver om LYTT Architecture.
  • Sep 2024

    D. 19. september præsenterer Karen Marie Fisker Langkjer og Frank Pedersen deres arbejde med at skabe et LCA-værktøj for landskabsarkitekter sammen med Graphisoft Center Danmark. Det sker på BIM World Copenhagen. LCA-værktøjet er et plug-in til Archicad, der gør det nemmere at træffe klimavenlige beslutninger i designfasen af et projekt og er dermed en stor hjælp, når vi hos LYTT ønsker at gøre en forskel med vores arkitektur.
    Vi ser frem til at præsentere arbejdet. Du kan læse mere om arrangementet her:  https://www.bimworld-cph.com/sessions/exploring-lca-in-landscape-architecture/

  • Jun 2023

    Karlslunde Parkkirkegård er indviet efter mere end 10 års tilløb og en intens og koncentreret projekterings- og udførelsesperiode på kun to år, stærkt forstyrret af først alt for megen regn, siden alt for lidt regn. Kirkegården er etableret på bar mark, der for to år siden var en simpel hvedemark, nu en slette med lunde, hvor de døde finder hvile.

  • Apr 2023

    Bygger vi grønne energianlæg på bekostning af æstetikken? De tekniske anlæg har en markant indvirkning på landskabet, og det er vigtigt, at vi ikke glemmer æstetikken og naturen i vores bestræbelser på at opbygge disse energilandskaber. Vi må sikre, at de grønne energianlæg opfylder deres funktion og harmonerer med omgivelserne, så vi ikke mister tilknytningen til vores omgivelser. LYTT bidrager med perspektiver på denne problematik sammen med forskellige kloge folk fra branchen i den ny podcast-serie.
    Lyt til den her 

  • Jan 2023

    LYTT har sammen med NIRAS vundet opgaven med at udvikle Frederikssund Bymidte. Projektet ”Frederikssund møder vandet – livet mellem by og fjord” skal både indeholde kystbeskyttelse mod stormflod og havvandsstigninger, men skal i lige så høj grad bidrage til byliv i Frederikssund bymidte. Projektets titel er velvalgt og favner opgavens essens, nemlig Frederikssunds nærhed til vandet og det liv, der udspiller sig i den dynamiske overgang mellem by og vand.

  • Feb 2022

    Hos LYTT har vi lært meget af vores første LCA test, og det vil vi gerne dele med omverdenen. Her kan du læse om de potentialer og barrierer, som vi har identificeret ift. at bruge værktøjet på et landskabsprojekt. Samtidig er det vores mål at dykke endnu mere ned i værktøjet, så det bliver en del af vores daglige arbejde. 

  • Dec 2021

    Hos LYTT er vi midt i en læringsproces, hvor vi tester LCA Byg på vores landskabsprojekter. For nylig har vi afleveret projektforslag på ’FIB 16’, som er en mindre renoveringsopgave på Aalborg Universitet, Campus Øst, hvor en række beskyttelsesrum i bygningens kælder skal omdannes til grupperum og studiemiljø for de studerende med forbedret indeklima og dagslysforhold. Læs mere her.

  • Nov 2021

    LYTT er en del af Team TRUST, der har vundet genudbud af Københavns Kommunes store strategiske partnerskab. Selv om Team TRUST har haft opgaven de seneste fem år og opnået stor erfaring med den særlige arbejdsform, så bliver de kommende fire år med en ny strategi, hvor der er fokus på bæredygtighed. Læs mere ved at klikke på billedet.

  • Okt 2021

    Team LYTT er udvalgt til at deltage i parallelopdraget for udviklingen af Kongens Lyngby Centrum. Vi er meget stolte af at være blandt de tre teams, som skal give hver sit bud på en udviklingsplan for Lyngby Centrum. Vi glæder os til både at dykke ned i den strategiske udviklingsopgave og de konkrete designopgaver i byrummene sammen med vores stærke hold bestående af Jaja Architects, Niras og Fremforsk Center for Fremtidsforskning. Vi ser desuden frem til et spændende samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, Realdania og ikke mindst de mange interessenter i området.