Nyt fra LYTT
Følg med i hvad der sker hos LYTT. Nyt om sager, artikler og personer, og hvad medierne skriver om LYTT Architecture.
-
Apr 2023
Vi har vundet alle 8 delaftaler under rammeaftalen om totalrådgivning vedr. renovering af almene boliger for DAB i to super stærke teams bestående af DOMUS arkitekter, P+P arkitekter, OJ Rådgivende Ingeniører, DEM A/S, H+ A/S og H+TNT. Vi ser frem til at realisere drømmen om flere almene boliger og demografiske blandede byer i både Øst- og i Vestdanmark sammen med en ambitiøs boligorganisation.
-
Jul 2022
Vi er utrolig stolte over at kunne fortælle, at LYTT i team med P+P arkitekter som totalrådgiver samt Gründl Haahr Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører & Tri-Consult har vundet konkurrencen om at realisere Fremtidens Vejlby Vest. Den almene boligorganisation ALBOA er sammen med Aarhus Kommune bygherre på projektet. Vejlby Vest har en lang historie og er et helt unikt alment boligkvarter, som beboerne, der i mange tilfælde har boet der i mange år, føler en særlig tilknytning til og er glade for at bo i. Og sådan skal det blive ved med at være. Med vores vinderprojekt kommer det til at ske gennem en realiseringen af en visionær helhedsplan for området, arkitektur i høj kvalitet og kreativ landskabsarkitektur.
-
Apr 2022
LYTT har vundet opgaven om en helhedsplan for et nyt 100 ha stort boligområde i det vestlige Nyborg. Helhedsplanen skal bygge på bæredygtige principper med plads til vand og natur, hvilket er en integreret del af LYTT's arbejdsmetode og værdisæt, som altid tager udgangspunkt i stedets iboende værdier og kvaliteter, der bearbejdes så de bidrager positivt til at skabe en mere bæredygtig fremtid.