Tåsinge Plads

Tåsinge Plads er Københavns første klimatilpassede byrum. Som en grøn oase i et tæt bebygget bykvarter kan pladsen i dag håndtere store regnmængder og giver samtidig Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro et markant grønt og bæredygtigt vartegn til glæde for såvel borgere som by.

På Tåsinge Plads fortæller vi historien om en urban biotop; Regnskoven på Østerbro. Her mødes byens rytme med naturens cyklus, og regnvandets logik tegner byens rum. Pladsen er udformet som et grønt byrum, der afleder og optager regnvand, og samtidig understøtter leg, læring og bevægelse. Børnene kan boltre sig blandt varieret og sundhedsfremmende bynatur og lære om regnvandshåndtering, mens de leger. Pladsen er blevet et populært møde- og samlingssted i kvarteret og danner ramme om alt fra markedsboder over frokoststue til udendørs beboermøder.

 Pladsens urbane del er bygget af genbrugs- og overskudsmaterialer fra stedet og fra Ørestaden. Det er de klassiske Københavnermaterialer og det ikoniske Københavnerfortov der tegner baner rundt på pladsen, som S-togsnettes strækningsdiagram.

 Den ny pladsdannelse skaber et byrum, der i kraft af sin skrånende udformning er et landskab, der opfordrer til leg og aktivitet. Samtidig er der skabt mulighed for roligt ophold på Solskrænten, der er vendt optimalt mod syd for at invitere til lunt bekendtskab, når solen skinner. Pladsens dybeste punkt, den frodige Regnskov, er domineret af beplantning. Ved en enkel bearbejdning af terrænet skabes der, i den ene ende, et tørt højdepunkt og, i den anden, et fugtigt lavpunkt, og det giver mulighed for – midt i byen – at præsentere et bredt udvalg af den danske flora og dens forskellige vækstbetingelser. 

På pladsen vises i alt fem forskellige måder at håndtere byens regnvand på. Tagvandet fra de omgivende bygninger ledes til en tank gemt i den eksisterende bunkersanlæg. I tanken renses vandet, og med fodpumper kan barnlige sjæle pumpe vandet ud på pladsen og styre vandets vej ned til regnbedet. Vejvandet, med dets indhold af gummi og oliepartikler – og om vinteren også salt, ledes til vejbede med robuste og salttolerante stauder. Pladsens vand, der kun forurenes af salt om vinteren, ledes til et andet regnbed med større artsdiversitet. Vandet på de grønne arealer, ja, det siver jo bare ned i jorden. Endelig kan vandet efter sommerens regnskyl, der lander i de tre sorte parasoller og opsamles i dem, skabe en efterregn, der bruser ud på pladsen til morskab for dem, der ikke blev våde nok. 

Ved skybrud samles alt vandet fra pladsens og bygningernes overflader i pladsens dybdepunkt, som langsomt fyldes op med regnvand, der dernæst stille siver ned i jorden. Dermed skånes kældrene i de bygninger, der ligger lavere end pladsen. Og til daglig skånes kloaksystemet og rensningsanlægget. Pladsen er møbleret med oplysende LAR-skulpturer: vanddråber og regnparasoller. De dråbeformede beholdere spejler himlen og indbyder til at blive rørt ved og klatret på. Med manuelle pumper kan den ene bringes til at frigive sit indhold af vand, så det ledes ud i beplantningen. Regnparasollerne leder både vand til nedsivning og giver læ for regnen. Således tydeliggøres vandets tilstedeværelse på pladsen også her og antager en legende form, der funktionelt passer til netop dette sted. 
 

Østerbros Klimakvarter er det første i landet og med på Sustanias liste over de 100 mest fremsynede klimaprojekter i verden. Sustania er et bæredygtighedsinitiativ, der præsenterede sine ideer ved Klimatopmødet i Paris i december 2015.