Kronborg Slot
LYTT Architecture har renoveret Württembergs Ravelin; en ø med beskyttende volde i den ydre voldgrav. Udgangspunktet for renoveringen er de oprindelige historiske optegnelser over ravelinens udformning, hvorfor terrænbastionerne er opstrammede, og stensætningen genopsat mod voldgraven.
Kronborg Slot er en kulturoplevelse i verdensklasse. Her kan du opleve kontrasten mellem det elegante kongeslot og den militære fæstning, gå på opdagelse i kasematterne og opleve rammerne for Shakespeares berømte Hamlet-figur samtidig med, at du befinder dig i unikke grønne omgivelser ved vandet. I år 2000 kom Kronborg på Unescos Verdensarvliste, og der kom særligt fokus på at restaurere Kronborg, så området kunne bevaringssikres og samtidig være til glæde og gavn for både besøgende på slottet og picnicgæster på voldene. Arbejdet indebar bl.a. istandsættelse og genopretning af bastioner og stensætninger. Også anbringelse af enkelte nye kanoner på Württembergs Ravelin samt formidling af fæstningsanlæggets historie, konstruktion og funktion indgik i projektet. Dermed forbedres tilgængeligheden for publikum på ravelinen, og terrænet fremstår nænsomt bearbejdet i overensstemmelse med historien og det sagnomspundne slot.
Sted
Helsingør
Bygherre
Slots- og Ejendomsstyrelsen
Udført
2008 - 2009
Areal
7.000 m2
Anlægssum
4 mio.
Samarbejdspartner
Alectia
- Projektforslag
- Hovedprojekt
- Udførelse