Christiansborg Slotsplads

Christiansborg rummer lokaler til brug for Folketinget, de politiske partier, Statsministeriet, Højesteret og Kongehuset. Samtidig er mange dele af Christiansborg Slot åbne for publikum. Områdesikringen skal derfor balancere i feltet mellem tidssvarende beskyttelse af potentielt udsatte personer/instanser og offentlig tilgængelighed. Mellem implikationerne af at være rigets magtcentrum på den ene side og folkets hus på den anden. Det er inden for dette spændingsfelt, LYTT i tæt samarbejde med bygherre har udviklet et tidløst og demokratisk udtryk med udgangspunkt i den historiske arkitektur på Slotsholmen. Fremtidens udgave af rigets vigtigste demonstrationsplads er formet som en visuelt rolig plads, hvor rytterstatuen af Frederik VII, der i 1849 opgav enevælden og underskrev Grundloven, kommer til sin ret. Gulvet udgør en let tilgængelig ensartet flade, hvor folket kan samles.

Granitkugler er placeret i et cirkelslag om pladsen. De er hugget af lys nordisk granit. Den organiske kugleform går igen i området, blandt andet på slotstårnets otte guldkugler, og vil med en diameter på 113 centimeter fungere afspærrende. Perlerækken brydes tre steder af stålpullerter, så officielle køretøjer fortsat kan lukkes ind på pladsen. De primære sikringselementer er således en integreret del af såvel design som byrum. Selve Slotspladsen har fået udskiftet sin brostensbelægning med tilsvarende lyse granitbrosten, der skaber en ensartet flade og giver sammenhæng med nabopladsen foran Thorvaldsens Museum. Det nuværende repos med tre trin foran slottet bibeholdes, men med granitfliser til erstatning for den tidligere sammensatte belægning med bl.a. betonfliser.

Der er sat 200.000 brosten på Slotspladsen, som er genanvendt fra bl.a. pladsens tidligere belægning og fra Københavns Kommunes depot. Granitflisebelægningen langs facaden er ligeledes genbrug af eksisterende granitfliser og bordursten fra den tidligere pladsbelægning. Langs Christiansborgs facade er der etableret en tilgængelighedsrute. De historiske lamper er bevaret, men flyttet ind i en lige række langs med facaden. De i alt 10 træer på en trafikhelle og ved indkørslerne til Christiansborg fældes i det sammenhængende granitgulvs navn. Til gengæld genskabes tidligere tiders grønne linje langs vandet, når 12 nye træer plantes langs kanalen.

"En beroligende sjælevarmer til urban angst og et værn mod populistisk frygtopbygning. Midt i rigets hjerte. Og det er ikke en mur". - citat fra Anne Pinds anmeldelse i Politiken d. 29. januar 2019