Blokhus Bæk
LYTT Architecture har genskabt og nyfortolket kystbyen Blokhus’ oprindelige kvaliteter og omdannet den historiske, men nedslidte badeby til et rekreativt område af højeste kvalitet, hvor bækken igen er blevet en synlig livsnerve for byen.
Omdrejningspunktet for omdannelsen er en genåbning og klimasikring af Blokhus Bæk. Bækkens forløb er blevet iscenesat med ny belægning og beplantning samt etablering af en promenade og stier, der skaber en smuk forbindelse, en visuel ’håndliste’ gennem byen og ned til havet. Fritlæggelsen af bækken har således genskabt byens fysiske struktur og bundet byens pladser og kulturelementer sammen og ikke mindst bidraget til byliv og aktivitet. Samtidig fungerer åbningen af bækken som klimatilpasning og løser udfordringer omkring nedbør og oversvømmelser. Projektet er ét ud af fem udvalgte projekter, der har opnået støtte fra Realdanias kampagne ”Stedet Tæller” og fokusområdet ”Kvalitet i kysternes turistbyer” til at vise, hvordan kystbyen kan udvikles til et unikt sted med høj kvalitet i det byggede miljø.
Projektet stod færdigt til at modtage sommerens gæster i 2015, og har modtaget Jammerbugt Kommunes Arkitekturpris 2016.
Projektet stod færdigt til at modtage sommerens gæster i 2015, og har modtaget Jammerbugt Kommunes Arkitekturpris 2016.
Jammerbugt Kommunes Arkitekturpris 2016
Sted
Blokhus
Bygherre
Jammerbugt Kommune og Realdania
Udført
2014 - 2015, 2019
Rolle
Hovedrådgiver
Areal
17.500 m2
Anlægssum
DKK 4,8 mio.
Samarbejdspartner
Alectia
- Skitsering
- Projektering
- Udbud
- Tilsyn