Urban & Landscape
Architecture

Ortho inventarserie

Ortho er en byrumsinventarserie som er udviklet over en årrække og løbende opdateres. Den omfatter en lang række produkter til benyttelse i det offentlige rum. Serien tæller bænke, borde, af­faldsbeholdere, cykellæn, læskærme, infostandere, cykelstativer, pullerter, overdækninger og specialelementer. 

Det har været LYTT Architectures vision at skabe et design til byrummet, som er hold­bart og robust, og samtidigt er et tidsløst design. Med Ortho er der skabt en byrumsinventarserie som tilgodeser begge formål. 

Serien er fremstillet i pulverlakeret stål, og kommer i flere farver så den passer til sine omgivelser. Serien er primært designet til uden­dørs anvendelse, men kan med fordel ligeledes bruges indenfor, hvor der er behov for holdbart inventar. 

Serien er anvendt i en række kommuner, samt Stockholm Arlanda Lufthavn, hvor serien indpasser sig i den moderne arkitektur. Ligeledes er den brugt i forbindelse med renoveringen af Odder Banegård samt Odder bymidte, hvor Ortho falder naturligt ind med de eksisterende bygninger. Senest er Ortho optaget i København Kommunes designmanual for byrumsinventar, og kan blandt andet ses på Nørreport Station.
  • Application for fonding