Urban & Landscape
Architecture

Novo Nordisk Buen

Uderum, samlingssted, plads til gæster og til uformelle møder: gårdrummet består af en stor samlende flade og oplyses af parklamper. Cirklen er det bærende princip i designet; et forfinet anlæg med et urbant udtryk.

"Buen" er et halvcirkulært lukket gårdrum, hvor hovedindgangen til Novo Nordisk er placeret. Gårdrummet består af en stor samlende flade af gule teglklinker med en komposition af cirkulære haver, der ligger som satellitter og byder på oplevelser året rundt. Cirklerne er enten konkave eller konvekse og indeholder græs til ophold, et hav af forårsløg og et stort udvalg af stauder, der vil farvelægge gårdrummet gennem sommeren. Gårdrummet opblødes af to grupper af nåletræer blandet med lyse aske-, ege- og robinietræer. 

Geometrien i gårdrummets udformning dannes af de mange store og små cirkler. Cirklens retningsløshed brydes af lange koksgrå mure, der tegner linjer i rummet. Murene byder på siddepladser og styrer trafikken samt agerer cykelstativ med overdækning. Gårdrummet oplyses af parklamper placeret i to større cirkelslag, der bryder kompositionen af cirkler og understreger rummets geometri.

Motivet for Buens arkitektur er hentet i dels det karakteristiske istidslandskab med tunneldalen nord for byggeriet, dels gravhøjen, som er den præcist definerede konvekse bule i landskabet, der fortæller en historie om tidligere menneskers færden på stedet og dels insulinenzymets molekylære enkelhed.

Publiceret i Corporate & Commercial Landscape, HI-DESIGN PUBLISHING, Dalian University of Technology Press, Kina, 2013

Area

Måløv

Area

Novo Nordisk

Area

2011

Area

Hovedrådgiver

Area

6.600 m2

Area

DKK 7 mio.

Area

Samtlige ydelser