Urban & Landscape
Architecture

Koldings Havneområder

LYTT, NIRAS og KUBEN har gennemført en analyse af strategiske muligheder for udviklingen af Koldings Havneområder med henblik på at virkeliggøre visionen 'Mere by- grønnere erhvervshavn'

I projektet har vi undersøgt og formidlet strategiske muligheder for udviklingen af Kold­ings Havneområder. Arbejdet har taget udgangspunkt i følgende overordnede og ligeværdige emner, og som har dannet en rød tråd igennem arbejdet og det endelige produkt: udvikling af havn, udvikling af by, bæredygtighed, infrastruktur og klimasikring. 

Visionen for Koldings Havneområder, ’Mere by – grønnere erhvervshavn’, samler og formidler en fysisk vision, som sætter en fælles retning for udviklingen af Koldings Havneområder. Visionen danner fundamentet i projektet og udpeger 8 udviklingsspor: erhvervshavnen, byudvikling, byrum, bystrøget, åen, Alaska, infrastruk­tur og klimasikring. Hver udviklingsspor har særlige forudsætninger, potentialer og udviklingsmuligheder, og udgør vigtige brikker i det samlede puslespil, men kan samtidig udvikles uafhængigt af hinanden. Dette gør visionen både robust og dynamisk. For hvert udviklingsspor er styrker og potentialer beskrevet og understøttet igennem nedslag og konkrete anbefalinger. Således sikres en naturlig udvikling af projektområdet hen over de næste mange år. 

Eksempelvis er målet for byudviklingen, at den skal startes indefra og ud, så byen kan fungere og udvikle sig i en naturlig takt og erhvervshavnen kan fortsætte sine nuværende aktiviteter. Potentialet ligger bl.a. i, at området er et bymæssigt hængsel mellem byen og havneområderne og har en central placering mellem eksisterende by og havn. Derfor bliver vores anbefalinger at skabe midlertidige aktiviteter, styrke den centrale gade og skabe et byrum for herved at bringe bylivet ned på havnen. 

I projektet ligger der en fælles interesse mellem Kolding Kommune, Kolding Havn, virksomhederne på havnen samt borgerne i byen i at finde de bedste løsninger for alle parter. Processen har haft stort fokus på at forstå ’aktør-hierarkiet’ og finde ind til, hvordan aktørerne kunne se fælles muligheder for udviklingen. Igennem hele projektet har dialogen været det bærende redskab og direkte påvirket hvordan projektet undervejs i processen har taget form.

Forud for udviklingen af visionen, er der udarbejdet forudsætningsnotater og et mulighedskatalog. Forudsætningsnotaterne opsummerer tekniske forudsætninger der påvirker projektområdet, samt bymæssige-, landskabelige- og rumlige hensyn der bør arbejdes videre med. Mulighedskataloget beskriver forskellige principper til klimasikring. 

Area

Kolding

Area

Kolding Kommune

Area

Ca. 90 ha

Area

2022- 2023

Area

Underrådgiver

Area

NIRAS og KUBEN Management
  • Application for fonding
  • Application for fonding
  • Application for fonding
  • Application for fonding
  • Application for fonding