Urban & Landscape
Architecture

Frederiksberg Bakke

Vinderprojekt for Frederiksberg Bakke. Vi opfatter stedet som et landskabsrum, der indgår i parterreanlægget og resten af Søndermarken. Vi vil med vores løsning sikre, at slottet igen bliver centrum i det samlede slotsanlæg med Frederiksberg Have og Søndermarken. Den nye forplads vil samle anlægget hen over Roskildevej og bliver en del af helheden.

Krydsningen mellem aksen, der går gennem Frederiksberg Slot og Roskildevej, er et særligt punkt. Det er det højeste punkt på Frederiksberg, og det er et historisk vigtigt punkt, hvor kongemagten mødte bondestanden og borgerskabet. Men det er også et meget presset punkt. Det har aldrig været tanken, at tung trafik skulle køre så tæt på porten til Frederiksbergs eneste slot og et af Københavns smukkeste slotte. Gennem tiden har Roskildevej bredt sig ud til siderne, og portalens to gaslamper står nu usikkert på kanten til vejen. Kulturlagene har gennem tiden lagt sig tungt på toppen, så terrænet nu er hævet, og slottets sokkel er ved at blive dækket.
Vi ser det som én af projektets vigtige opgaver dels at give mere plads foran slottets port og dels sænke terrænet på toppen. I vores forslag flytter vi Roskildevej mod syd, så fortovet bliver  bredere. Og vi sænker terrænet, så slottes sokkel synliggøres. Belægningens koncept er, at des højere hastighed des mindre belægningsenhed. Kørebanen har således brosten som den lille enhed, cykelstien har granitfliser i mindre formater, og fortov har granitfliser i større formater. Dermed tegnes et mønster for strækningens tre færdselsområder, og epicenteret på bakkens top markeres af en cirkel, hvor fortovets belægning trækkes hen over kørebanen, som det også gør i overgangen mod vest. Cirklen går igen flere steder i anlægget. 

Projektet er i projektforslagsfasen. 
Vinderprojekt i projektkonkurrence

Area

Frederiksberg Slot

Area

Frederiksberg Kommune

Area

November 2020 - igangværende

Area

9 mio.

Area

MOE
  • Application for fonding
  • Application for fonding
  • Application for fonding
  • Application for fonding

Relateret

Frue Plads and Store Kannikestræde. Revitalisation and upgrading of central Copenhagen square and adjacent pedestrian street. Client: Copenhagen Municipality