Urban & Landscape
Architecture

Masterplan for SITE 23, Varde

I Ølgod ved Varde opføres ét af Danmarks største sektorkoblingsprojekter - midt på den jyske hede. I samarbejde med GPP har LYTT har udarbejdet konceptet for en masterplan for det 248 ha store projektområde. Her indskrives datacenter og drivhuse i et cirkulært system, hvor energi, overskudsvarme, arbejdspladser, landskab, naturgenopretning, biodiversitet og rekreative muligheder bindes sammen til en ny helhed.


I datacenteret bliver overskudsvarmen genbrugt til at opvarme moderne storskala drivhuse til grøntsagsproduktion. Når drivhusene opvarmes, afkøles vandet, som herefter returneres til datacenteret for at hjælpe med kølingen af serverne. Processen kører i en kontinuerlig cyklus: Opsamling, opvarmning, køling.
Projektområdet i Ølgod er i dag et stort landbrugsareal, der mod vest er afgrænset af Ølgod Plantage. Mod nord grænser området op til eksisterende fredskov, og mod øst ligger først hedelandskab og herefter Vognlund Plantage. Disse to landskabstypologier – skoven og heden - bliver byggestenene i den naturgenopretning, der udgør masterplanens hovedgreb. 
Fra vest for vandrer skoven ind på projektområdet og møder heden fra øst, hvor en åben og næringsfattig biotop etableres på fladen, og det naturlige terræn genskabes med lavninger og vandhuller, der kan danne levesteder for en større variation af arter.  Denne nye skov indrammer de fire datacenterbygninger, skærmer mod omgivelserne og danner samtidig vigtige forbindelser og passager for dyrelivet på tværs af arealet. 
Fra øst får heden lov til at brede sig og danne en åben slette med lange kig. Her ligger drivhusene åbent som store lave som skulpturer på fladen, så besøgende har mulighed for at opleve skalaen i anlægget, og drivhusenes enkle, translucente arkitektur. En iscenesættelse af anlæggets identitet og DNA – og en fortælling om den grønne omstilling.
Ved overgangen mellem skoven og den åbne hede placeres varme-genvindingscentralen som anlæggets hjerte og center for de cirkulære processer. Bygningen placeres på et højdepunkt på fladen, med udsigt ud over hedelandskabet og drivhusene, der ligger som store enkle flader med skovbrynet som bagtæppe. Den hævede placering giver mulighed for at opleve sitet i dets helhed og se ud over heden, hvor himlen spejler sig i bassiner og våde lavninger. Den åbne flade brydes enkelte steder af små høje med træer/ små lunde, der giver måler afstande og giver skala.

Area

Varde

Area

atNorth og VA3R

Area

Underrådgiver

Area

GPP Arkitekter og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

Area

2024-Igangværende

Area

174 ha
  • Application for fonding