Amalienborg, Frederik VIIIs Palæ

Haven til Frederik VIII’s Palæ ligger nordøst for palæet og er derfor meget skyggefuld. Haven er trekantet, og to rækker af præcist klippede lindetræer danner havens ydervægge. Træerne er bevaret fra det tidligere haveanlæg og er et enkelt og klassisk element, der understreger haverummets gårdkarakter.  Havens elementer er koncentreret i den østlige del af haven, mens der i den vestlige del ligger en åben græsplæne som rumlig pause og brugsflade. Alle havens elementer er stiliserede henvisninger, dels til kongehuset og dels til det danske landskab. I linjen fra slotspladsens rytterstatue, gennem riddersalens centrale lysekrone, ligger en lille cirkulær sø. Vandspejlets virkning af at trække himlen og lyset ned i haven er en stiliseret erindring om det kuperede Danmark, som istiden har efterladt med et væld af søer og pytter. Som modpol til søen ligger der en præcis cirkulær høj med græs og et enkelt træ. En hilsen til det danske landskab med gravhøjene som vores ældste kulturspor. Endelig er græsfladen indrammet af hække og refererer til kulturlandskabets lægivende hegn, der omgiver vores marker og gårde. Søen, højen og græsfladen er præciseret af en bred messingring, der ophøjer elementerne til billeder. Som det eventyrlige element i haven er der i græsplænen en plantning af forårsløg, der tegner en præcis kontur af en hvid hest med reference til Salys rytterstatue. Hesten strækker sig på tværs af hele haven og viser sig kun i det tidlige forår, hvor hvide krokus vokser frem i græsset og danner et væld af striber, der tilsammen tegner en hest. Når hesten er visnet bort, forbliver tilbage historien om en hvid hest, der kommer og går med årstiderne.